Her kan du læse om, hvad der hører sig til af kriterier i nyhedsgenren.

Når journalister arbejder med deres historier på redaktionerne, er de forpligtede til at følge ”de gode journalistiske dyder”.

Det er også det, der bredt sagt kaldes den gode presseskik og f.eks. handler om, at journalisten skal undersøge historien fra flere parters side, tale med forskellige kilder og holde egne meninger ude af historien.


Loven fastsætter nogle vejledende regler for god presseskik. Herunder er nævnt 10 af dem:

1. Hurtigt og korrekt
Massemedierne skal bringe korrekt og hurtig information. Så vidt muligt skal det
kontrolleres, at de oplysninger der gives er rigtige.

2. Fremlæg oplysningerne for kilderne
Kontrollen af oplysningerne skal være særlig grundig, når de mennesker der
omtales kan blive skadet eller krænket. Først og fremmest skal oplysningerne
forelægges dem, det handler om.

3. Hold fakta og holdninger adskilt
Læseren skal have mulighed for at se forskel på faktiske oplysninger og
journalistens eller andres kommentarer.

4. Overskriften skal svare til indholdet
Artiklernes indhold skal kunne genkendes i både overskrifter og på avisernes
spisesedler.

5. Pas på sårbare kilder
Der skal tages store hensyn til ofrene for forbrydelser eller ulykker. Det samme
gælder for vidner og pårørende. Særligt når der anvendes fotografi er, skal det
gøres med hensynsfuldhed og takt.

6. Pas på uprofessionelle kilder
Menneskers følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft bør ikke misbruges.

7. Artiklen skal have balance
Reportager fra retssager skal være objektive. Det betyder, at journalisten skal
gengive både anklagerens og forsvarets synspunkter med lige stor vægt.
Og når en sag er afsluttet skal det refereres i avisen - uanset om der bliver tale om
tiltalefrafald, frifindelse eller den anklagede bliver dømt.

8. Oplys kun det relevante
Personers stilling, race, nationalitet, religion og tilhørsforhold til organisationer bør
kun omtales, når det har direkte med sagen at gøre.

9. Døm kun de skyldige
En sigtet må ikke udråbes som skyldig eller ikke skyldig. Der må heller ikke skrives
om ting, der kan gør sagens opklaring vanskeligere. Det skal klart fremgå om en
tiltalt har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig.

10. Brug kun billeder, når det er nødvendigt
En tiltalt bør kun kunne genkendes, når det vurderes som vigtigt for offentligheden.
Selvom vedkommende er straffet tidligere, bør det kun nævnes, når det har direkte
sammenhæng og betydning for opklaringen af den nuværende sag.